En af de største misforståelser i forbindelse med belønningsbaseret positiv indlæring er, at din hund skal have noget for at yde noget.
Det gode ved den misforståelse er, at det er en misforståelse....
Der er to scenarier:
På vej mod det endelige mål:
Så stopper man med at give et klik og en godbid, når hunden kan løse et delmål. Det er jo fordi vi vil have hunden til undre sig over at der ikke kommer et klik og en godbid og så give os noget mere adfærd. Noget adfærd som vi kan identificere som ønsket adfærd, der så belønnes med et klik og en godbid.
Nu kan hunden det... Målet er opnået
Når din hund har indlært en endelig adfærd tilstrækkeligt godt, overgår du til "engang imellem". Ofte nok til at din hund vil spille godbids-lotto, det kunne jo være at der kom en godbid.
Denne overgang til periodiske klik og godbidder, gør faktisk også at din hund får endnu mere fokus på dig og at den faktisk også prøver på at udføre øvelsen endnu bedre. Ligesom under "På vej mod det endelige mål".
Når nu hunden kan udføre øvelsen til perfektion og du er overgået til periodiske klik og godbidder, er det nu at du også skifter markøren (klikkeren).
Husk nu at træne øvelsen sammen med hunden, hvor du ændre på én af følgende parametre: Afstand, Sted og Varighed. Du må kun ændre på en af parametrene ad gangen!
Helt generelt: Hunde har naturligvis ingen forståelse for betydning af de ord vi bruger, altså er kommandoen “Sit” for hunden kun nogle frekvenser som den har forbundet med en adfærd.
Ligeledes med håndsignaler.
Derfor skal der ikke kobles håndsignaler og kommandoer på en øvelse før hunden virkelig kan udføre øvelsen!
Det gøres i rækkefølgen: håndsignal, så audio-signal (kommando og/eller fløjte).
Hvis adfærden ikke er koblet sammen med et håndsignal springes dette selfølgelig over.
Er det så helt slut med klik og godbidder ?
Nej ikke nødvendigvis.
Der er øvelser/adfærd vi beder hunden udføre som:
- De aldrig nogensinde selv ville gøre
- De absolut ikke får nogen værdi ud af at gøre
- Der strider mod deres natur
I disse situationer bliver det nødvendigt, med mellemrum at vende tilbage til klik og godbid for at erindre hunden om at det er en øvelse der er værd at udføre.
Og husk at et nus bag øret på hunden kan også udgøre det for en positiv forstærkning for hunden, hvis den kan lide det.