Det er en helt naturlig reaktion for hunden at beskytte det, den er rigtig glad for. Jeg bliver også noget harm hvis der kom en og snuppede min middagstallerken mens jeg sad og spiste eller min computer mens jeg sad og arbejdede.
Det er dog nogle reaktioner der er potentiel farlige og det er noget vi skal lære hunden ikke at gøre.
Under indlæringen er det meget vigtigt at vi ikke gør situationen værre end den er ved at tage noget fra hunden. Det betyder at vi løbende skal bytte med noget. Vær opmærksom på at dette også gælder når hunden har taget noget den ikke måtte tage og beskytter det.
Så find nogle godbidder der simplethen er ekstra super gode og brug dem kun under denne indlæring.
I det følgende bruger jeg eksemplet, hvor hunde vogter sin mad, men det er samme fremgangsmåde ved andre situationer.
1: Sæt dig ned i en afstand fra hunden der spiser, som hunden kan acceptere. For nogle hunde er det 1m meter og for andre er det 5m, så du må prøve dig frem (Læs hunden !).
Stille og roligt smider du en godbid frem til hunden så den og det for sætter du med indtil hunden har spist færdigt. Hunden lærer altså at du ikke forsøger at tage maden fra den og at den faktisk får en ekstra "præmie" når du er der. Dette gør du så ofte som muligt.
2: Efter en uges tid med den afstand som du fandt i punkt 1, begynder du stille og roligt at flytte lidt tættere på hunden. Vær hele tide opmærksom på at du ikke overskrider hundens grænser. Ja, du smider stadig godbidder hen til den.
3: Når du er nået så tæt på hunden at du uden besvær kan røre ved hunden, rører du stille og roligt ved hundes bagparti samtidigt med at du kaster en godbid hen til hovedet af hunden og stille og roligt taler du med hunden, så den kan høre at du er glad og rolig. Gør det kun i starten nogle få gange og og med tålmodighed og aflæsning af hunde kan du øge antallet af gange og længden af berøringen. Bliv nu ikke for ambitiøs !!!!
4: Når hunden er OK med at du sidder ved siden af den og rører den mens den spiser så kan du tage en godbid i hånden og føre den henover skålen og slippe en godbid ned i den. Du skal IKKE røre ved skålen, men hunden skal bare lære at din hånd i nærheden af skålen, betyder at der bliver tilført noget godt i form af en godbid.
Sådan lærer hunde at det faktisk er godt at have "de store 2-benede" i nærheden når man spiser.